Sådan kommer du igennem de obligatoriske afleveringer

Reglen, du skal kende fra dag ét#

Otte obligatoriske opgaver i løbet af året, fire pr. semester. Fem godkendte er kravet for at kunne gå til den afsluttende sommereksamen. Der er altså plads til at misse tre, og det er præcis den plads, folk bruger op i september uden at tænke over det.

Syv af dem er opgaver på højst fem sider, som du må løse individuelt eller i gruppe. Den ottende er en individuel online quiz. Bliver du forhindret af dokumenteret sygdom, eller består du ikke på trods af et reelt forsøg, stilles der en ekstra opgave inden syge- og omprøven, og den svarer til fem godkendelsesopgaver.

Behandl i stedet de tre som en nødreserve til sygdom og til den uge, hvor alt andet også skal afleveres. Bemærk, at der ikke gives flere forsøg inden den ordinære eksamen.

Sådan griber du en aflevering an#

1. Læs hele opgaven først, uden at skrive noget. Understreg, hvad der skal afleveres, og hvad det skal kunne. Der bliver hvert år afleveret pæne løsninger på en anden opgave end den stillede.

2. Skriv det, du skal gøre, i punktform på dansk. Ikke kode. Sætninger: “læs listen”, “find dem over 100”, “læg dem sammen”, “skriv resultatet ud”. Nu har du din struktur, og hvert punkt er som regel to-tre linjer kode.

3. Løs ét punkt ad gangen, og kør efter hvert. Aldrig hele opgaven og så håbe. Virker punkt tre ikke, ved du, at fejlen er i punkt tre.

4. Test med noget kedeligt. En tom liste. Et negativt tal. Et felt, der ikke er udfyldt. Det er dér, en aflevering plejer at blive sendt retur.

5. Læs den igennem, som om en anden havde skrevet den. Er navnene til at forstå? Er der en funktion på fyrre linjer, der burde være tre?

Når du sidder fast#

Sæt en grænse på 30 minutter. Er du ikke kommet videre, skal du gøre noget andet end at prøve igen:

• Skriv værdierne ud. console.log på alt, der indgår i den linje, der fejler.
• Halvér. Virker første halvdel? Så er fejlen i anden.
• Forklar problemet højt i én sætning. Halvdelen af alle fejl bliver fundet midt i den sætning.
• Slå det op: men slå begrebet op, ikke opgaven. Læs emnesiden om det, du er i tvivl om, og gå så tilbage.
• Spørg. I studiegruppen, hos underviseren eller til øvelsestimerne. Det tidligt stillede spørgsmål er billigt; det sene er dyrt.

En tidsplan, der holder#

Hvornår	Hvad
Dagen opgaven kommer	Læs den, skriv punkterne. 20 minutter.
To-tre dage før	Skriv løsningen, regn med to timer.
Dagen før	Test kanttilfældene, ryd op, læs igennem.
Deadline	Aflevér.

Det afgørende er det første punkt. Læser du opgaven den dag, den kommer, arbejder hovedet videre på den i baggrunden, og du opdager i tide, hvis der er noget, du slet ikke kan.

Grænsen, du ikke skal krydse#

Afleveringerne er dine egne. At sidde sammen og diskutere, hvordan man griber en opgave an, er både tilladt og en god idé. At kopiere en andens kode ind i din egen aflevering er ikke, og det bliver opdaget oftere, end folk tror. Kode har fingeraftryk.

Det samme gælder kode, du har fået et værktøj til at skrive: kan du ikke forklare hver linje, skal den ikke afleveres. Ikke kun fordi det er reglerne, men fordi den skriftlige eksamen om få måneder foregår uden hjælpemidler af den slags.

Hvorfor det er umagen værd#

Afleveringerne dækker præcis det stof, den skriftlige eksamen spørger til. Har du lavet dem selv og gemt dem, har du en færdig repetitionsmappe i december, mens alle andre starter forfra.