Uge 8 · Programudvikling 1
Arv og indkapsling
Hvordan en klasse bygger videre på en anden, og hvorfor man gemmer sine felter væk bag metoder.
Det, du skal kunne
- Arv
Arv er, at en klasse bygger videre på en anden og får dens felter og metoder med. Du skriver extends efter klassenavnet, og kalder super i din constructor for at få den nedarvede opsætning kørt. Underklassen kan tilføje nyt og overskrive det, den vil gøre anderledes.
- Indkapsling
Indkapsling er at holde et objekts data for sig selv og kun give adgang gennem metoder. Så kan objektet håndhæve sine egne regler. En saldo kan ikke blive negativ, hvis den kun kan ændres gennem en metode, der siger nej.