HTTP-protokollen

En samtale med to replikker#

Alt, hvad der sker på nettet, følger den samme form: browseren spørger, serveren svarer. Så er den samtale slut.

En forespørgsel ser sådan her ud, når man skræller alt væk:

GET /studerende/12 HTTP/1.1
Host: eksempel.dk
Accept: application/json

Og svaret:

HTTP/1.1 200 OK
Content-Type: application/json
Content-Length: 48

{"id":12,"navn":"Ida","linje":"HA(it.)"}

Fire dele i hver: metoden og adressen, en række headers, en tom linje, og eventuelt et indhold. I svaret er første linje statuskoden i stedet.

Metoderne#

Metode	Betyder	Ændrer data?
GET	hent noget	nej
POST	opret noget nyt	ja
PUT	erstat noget eksisterende	ja
PATCH	ret en del af noget	ja
DELETE	slet noget	ja

Den vigtigste skelnen i praksis er GET mod POST:

• GET lægger sine data i adressen: ?soeg=ida&side=2. Det kan ses i historikken, deles i et link og gemmes i cachen. Derfor: aldrig adgangskoder eller personoplysninger i en GET.
• POST lægger sine data i indholdet. Det er ikke kryptering, kun HTTPS krypterer, men det ryger ikke i adresselinjen og bliver ikke cachet.

At GET ikke må ændre noget, er en aftale, ikke en teknisk spærre. Bryder man den, sletter en søgemaskine, der bare følger links, pludselig data.

Headers#

Headers er ekstra oplysninger om forespørgslen eller svaret. Dem, du møder først:

• Content-Type. Hvilket format indholdet er i, for eksempel application/json.
• Accept, hvilket format klienten gerne vil have.
• Authorization, legitimation, typisk en nøgle eller et token.
• Cache-Control, hvor længe svaret må genbruges.

Protokollen husker ingenting#

HTTP er tilstandsløs: serveren husker ikke, at det var dig, der spurgte for et øjeblik siden. Hver forespørgsel skal selv bære alt, hvad der skal til for at forstå den.

Det er derfor, der findes cookies og tokens. De sendes med hver eneste gang og genskaber det, protokollen ikke husker. Det er også derfor, en session kan udløbe: den ligger et sted, der har sin egen levetid.

Sådan ser du det selv#

Åbn browserens udviklerværktøjer og gå til fanen Netværk. Genindlæs siden. Nu kan du se hver eneste forespørgsel: metode, adresse, statuskode, størrelse og tid. Klik på en af dem, og du kan se headers og indhold.

Det er den hurtigste vej til at fejlfinde et API-kald, der ikke virker: gik forespørgslen overhovedet af sted, og hvad svarede serveren?

Kort opsamling#

• Forespørgsel og svar, hver gang.
• GET henter, POST opretter; GET-data står i adressen.
• Headers beskriver indholdet og afsenderen.
• Serveren husker ikke noget mellem to forespørgsler.